Nørklerne

Nørklerne

 

noerklerne3Nørkleprogrammet er en social aktivitet med nationalt og internationalt formål.

De frivillige nørklere i Røde Kors Ishøj mødes regelmæssigt i grupper og syr og strikker børnetøj, som sendes til Røde Kors' udviklingsprojekter i det meste af verden. Derudover laves der ting, der sælges i Røde Kors butikkerne.

Alt materiale til fremstilling af nørkletøjet kommer via donationer. En særlig opskriftsmappe sikrer, at tøjet er praktisk og anvendeligt i såvel Afrika som i Europa.

Hvad omfatter nørkleprogrammet?

Strikket og syet børnetøj fra baby og op til 12 år:

  • til babyer laves undertøj, trøjer og huer.
  • til større børn laves kjoler, skjorter, shorts, sweaters og joggingtøj.
  • desuden laves babytæpper, og der  sys poser til forsendelse af babypakker.
  • mange poser genbruges til opbevaring af korn m.m.

Du kan enten sidde hjemme og nørkle, eller mødes til hyggeligt samvær med andre nørklere i vores foreningslokale i Ishøj Bycenter, Store Torv 2 (overfor biblioteket).

Er der interesse for at høre nærmere så kontakt:

Aktivitetsleder Karen Marie Jensen
på tlf. 29 60 32 96
mail: karenmarie48@hotmail.com